Ø-KERAMIK, SPIRALER OG SELVLYSENDE GLASKUNST

 

Hallucinerende kan man vist godt kalde Jane Holmbergs nye keramik med spiralmotiver, lige nu hos Ann Linnemann Galleri.

 

Betyder det noget at arbejde på en ø? Sådan hedder det i oplægget til udstillingen ‘Bornholms Stemme’, hvor samtlige værker indenfor blandt andet keramik, smykker og glas er fremstillet på den vilde, vidunderlige klippeø.

Udstillingen vises for tiden i Officinet, nabo til Designmuseum Danmark i Bredgade, og til spørgsmålet om det betyder noget at være bornholmsk ø-arbejder, eller om det med andre ord er sådan, at omgivelserne har indflydelse og afsmittende effekt på de værker, som udformes rundt om på værkstederne af øens mange kunsthåndværkere, vil jeg sige; ser man på eksempelvis Morten Klitgaards store, rustikke ‘glasknolde’ er svaret ja, for her oplever man farver og strukturer, som jeg af egen erfaring kan forbinde med klipperne på øen, og det samme er tilfældet med Christina Schou Christensens høje rødlersbeholder, hvor toppene af hvid glasur skal illudere alle de snetoppe, der bliver hængende på klipperne, når vinteren begynder at smelte. 

Til gengæld ser jeg ikke noget særligt bornholmsk ved Nynne Rosenkrantz Christiansens skåle, som i mine øjne minder mest om kæmpemæssige kålblade, og vel er Michael Geertsen flyttet til Bornholm, men der er altså ikke meget ø at spore i hans runde tallerkenobjekter med halve kopper og kander, serveret med grå glasur. Engang var Geertsens kaotiske værker af smadrede og skævt sammensatte porcelænsstykker et suveræn og opsigtsvækkende nybrud i dansk keramik, men i dag er det lige ved at være rutine. 

Når det kommer til Tyge Axel Holms ualmindelig smukt formede trææsker, ligger forbindelsen til Bornholm udelukkende i det faktum, at her kommer træet fra, men bortset fra den slags detaljer, er det en seværdig udstilling med i alt otte deltagere. Desuden hører det med, at den er kurateret af Bettina Køppe fra Køppe Contemporary, men ikke mindst at Bornholm blev hædret med den fornemme titel ‘World Craft Region’ af World Craft Council i 2017.

Bornholms Stemme’ i Officinet til og med 26. januar 2019

www.dkod.dk

Man får næsten psykedeliske fornemmelser af Jane Holmbergs nyeste keramiske værker, hvor blandingen af ler og farver slynges rundt og rundt i uendelige cirkler, der bliver til noget nær hallucinerende spiraler. Selv taler hun hverken om hallucinationer eller spiraler, men om at være inspireret af fænomener i naturen, nemlig de årringe, der dukker op som mønstre på oversavede stykker træ. 

Janes spiralmotiver er en væsentlig del af formsproget i de krukker, hun nu udstiller i Ann Linnemann Galleri. Tidligere har hun under stor opmærksomhed på Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2015 udstillet et fantastisk tårn, eller rettere en flere meter høj skulptur, bestående af stablede skåle og tallerkener med vildt, marmorerede mønstre, men herudover er hun først og fremmest kendt for sine dekorative grenvaser i forskellige højder, designet til enkeltstående blomster. 

Jane Holmberg er desuden blandt den store gruppe keramikere og designere, som for nogle måneder siden slog sig sammen og stiftede Den Danske Keramikfabrik i Nexø. Formålet er at styrke og bevare håndværket herhjemme, så det ikke ender med en 100 % produktion i andre lande, fx Portugal, og allerede nu har keramikfabrikken barslet med sin første produktion, kaldet ø-koppen, der fremstår med hele 19 forskellige dekorationer, nemlig en for hver ejer.  

Hos Ann Linnemann udstiller også Louise Sidelmann sine fantastiske kompositioner (hun opfatter sig selv som ‘komponist’) i porcelæn og stentøj. Man kan tale om en slags stormaskede net eller ligefrem hækletøj og broderier, under alle omstændigheder noget helt særligt. 

‘Lerets Tegning’, Ann Linnemann Galleri, til og med 16. Februar 2019

www.annlinnemann.blogspot.com 

To glaskunstnere, japanske Rui Sasaka og svenske Nina Westman, interesserer sig begge for at skabe lys i mørket, så det har Glasmuseet Ebeltoft inviteret dem til gøre her i de mørke vintermåneder. Hvorfor man har givet udstillingen den alt andet end mundrette titel ‘Nyctophilia – Light in the Absence of it’ (noget i retning af kærlighed til lyset i mørket) er lidt af en gåde, for hvorfor skal det være så besværligt, når man kan nøjes med fx lysende eller magisk glaskunst, men det er måske for ydmygt?

Helt konkret drejer det sig om nogle imponerende, selvlysende installationer, blandt andet Rui Sasakis eventyrligt blåtlysende prismekrone, der gennem en fluoriserende og fosforiserende påvirkning, får kronen til at lyse op, selv om den optræder i mørke. Ligeså med Nina Westmans mange betagende glasdråber. Glaskunstnernes nyeste eksperimenter omfatter desuden UV-lys, neon og plasmateknikker.

‘Nyctophilia – Light in the Absence of it’, Glasmuseet Ebeltoft fra 26. Januar til 31. Marts 2019. 

www.glasmuseet.dk  

Print Friendly, PDF & Email
Facebook

Skriv et svar