Fra Grace Kelly til viskestykker og dørmåtter

Føler kvinder sig sexede, når de trækker i leopardpletter, og kan det være grunden til, at pletterne igen og igen ser ud til at toppe listen over de mest populære print?

Lige nu oplever vi den mest massive fremstilling af det plettede univers nogensinde, idet printet har bredt sig fra tøj, sko og tasker til også at omfatte alt muligt andet, eksempelvis dørmåtter, indkøbsvogne, voksdug, viskestykker, billedrammer, dynebetræk, tandbørster, tapeter, gaveæsker, you name it. Forleden så jeg en flok vuggestuebørn komme tumlende, og to ud af otte var i leopardplettede flyverdragter.

Rigtig mange kender historien om leopardpelsen, den ægte vare, der oplevede sin storhedstid som sexet statusmarkør blandt filmstjerner og velhavende kvinder i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, herimellem Grace Kelly, Joan Crawford, Gina Lollobrigida og Zsa Zsa Gabor, men også danske stjerner som Lily Broberg, Bodil Miller, Judy Gringer og Birgitte Reimer førte sig frem i de eksotiske pletter. Det var før WWF (Verdensnaturfonden) placerede leoparden på listen over truede dyrearter, før der blev udstedt forbud mod handel og fremstilling af leopardskind, og ikke mindst før det blev ualmindelig dårlig stil, ja, nærmest kriminelt, at vise sig i en leopardpels, også selv om den var af ældre dato og i mere eller mindre mølædt stand.

De første imiterede pelsudgaver af leopardpelsen dukkede op hos buntmagerne i 70’erne og skulle ligne den ægte vare så meget som overhovedet muligt. Men den hoppede kunderne ikke på, for når imiterede pletter kunne fremstillet så godt, at de i farten kunne forveksles med de ægte, var man jo lige vidt og kunne derfor stadig opleve at blive spyttet på. Det er signalet, der tæller.

Men hvorfor er det så i orden at flashe leopardpletter på tekstiler? Jo, for når printet optræder på uld, bomuld, silke, nylon eller polyester er der pludselig tale om et mønster på linie med et hvilket som helst andet, altså bedømmes pletterne ikke længere ud fra etiske holdninger, men efter ganske almindelige smagskriterier; er de nu for store, for små, for lyse, for mørke eller noget helt syvende?

Herefter skulle man tro, der også var plads til de mere eksperimenterende udgaver af leopardprints, men det er ikke tilfældet. Langt de fleste kvinder er konservative og foretrækker således pletter, der ikke afviger for meget fra originalerne i naturen. Flere designere har faktisk oplevet at brænde mere eller mindre inde med deres forsøg på nye og anderledes udgaver af det plettede univers, blandt andre Baum und Pferdgarten med  deres kombination af striber og pletter i blå nuancer samt det italienske firma Diego, hvis enkle og klassisk tilsnittede frakker printet i et mønster, der befinder sig et sted mellem lama og leopard, blev hængende på Magasins bøjlestativ i månedsvis, også efter at frakkerne var blevet nedsat med 50 procent.

Sådan ligger landet, leopardpletter skal ligne, hvis det handler om sexappeal.

Print Friendly, PDF & Email
Facebook
Kategorier: MODE

Skriv et svar