ANDERS + ASGER

Med mindre man kan byde på noget ganske særligt, skal man ikke bide skeer med Asger Jorn, men øvelsen lykkes fremragende for Anders Ruhwald, den store, danske keramiker med det røde kindskæg og de fantastiske, keramiske skulpturer. Han udstiller for tiden i den verdenskendte, danske malers hus på den italienske riviera, det nuværende Casa Museo Jorn i den lille kystby Albissola.

Når mødet mellem de to kæmper er lykkedes så godt, er det fordi, deres vildskab klæder hinanden, hvis man kan sige det sådan. Men også fordi Ruhwald har udført sine 15 skulpturer som kommentarer til malerens egne kunstværker. Jorn gik jo løs på alt, vægge, mure, gulve, døre og vinduer med det resultat, at hus og have fremstår som et kæmpe kunstværk i sig selv.

Der er altså to væsentlige grunde til at tage omkring Albissola, hvis man alligevel er på de kanter; man vil opleve Jorns eventyrligt vilde hus, som han erhvervede i 1957, og indtil 30. september desuden Anders Ruhwalds fabelagtige skulpturer, fordelt rundt om i Jorns hus og have. Ruhwald er dansk, men har i mange år boet og arbejdet i Detroit, USA.

Anders Herwald Ruhwald: ‘the body, the mind, this constructed world’ i Casa Museo Jorn, Via D’Annunzio 6-8, Albissola Marina til 30. september 2018

www.amicidicasajorn.it

www.andersruhwald.com

Print Friendly, PDF & Email
Facebook

Skriv et svar